Tingatinga 2010

 

 

En udstilling med farvestrålende, frække cykellak-malerier fra Tanzania.

En fortælling om Edward Saidi Tingatinga, som for 40 år siden omgjorde sin køkkengård til malerskole og lagde navn til den helt særlige Tingatinga stil.

De første billeder blev solgt til skandinaver
For 40 år siden blev Edward Saidi Tingatinga kunstner i despe-ration for at kunne forsørge sin familie. Inspireret af turisternes køb af små romantiske malerier på gaden i Dar es Salaam, omgjorde Tingatinga sin køkkengård til malerværksted og begyndte at male bil-leder med cykellak på masonit. En lille kreds af skandinaver bosat i Tanzania fattede tidligt interesse for de enkle, farve-rige billeder og snart lyste billederne op i deres hjem i Dar es Salaam.
Tingatinga blev dræbt af et vådeskud i 1972. Han havde kun malet i fire år, da han døde, men hans helt særlige malestil nåede alligevel at danne skole for flere generationer af malere.

Vilde dyr og storbyliv
Udstillingen i Rundetaarn viser udviklingen fra begyndelsen til i dag, hvor tredje genera-tion af Tingatingamalerne viderefører cykellak-maleriet med nye frække, farverige og humoristiske motiver og detaljerede kompositioner, heriblandt værker af den berømte kunstner George Lilanga. Tingatinga selv malede meget enkle motiver, ofte kun et enkelt dyr på en mættet farvet baggrund. I dag er der sket en eks-plosion i antallet af dyr og fugle på det enkelte billede. Der er også kommet nye motiver til, fra livet i storbyen med korruption og politik til fortællinger fra landsbyen, afrikanske fabler, tropiske fisk og dyrene ved foden af det sneklædte bjerg Kilimanjaro. Der males stadig med højglans, hvilket giver maleriets dets karakteristiske strålende overflade, som understøtter Tingatingastilens farverige, stiliserede, grafiske udtryk.

Kan man masseproducere kunst?
Tingatinga: KITSCH eller KUNST præsenterer ikke kun en moderne afrikansk malestil, men stiller også spørgsmålet hvor grænsen går mellem turistkunst og virkeligt talent. Tingatingastilen og nutidens Tingatinga malere bryder med alle normer om kunstværket som unika. Her bliver malerier masseproduceret, kopieret, videreudviklet og danner le-vebrød for hundredvis af malere, og alligevel ligger det kunstneriske niveau i top. Udstil-lingen udfordrer med andre ord det gængse syn på, hvad der udgør kvalitetskunst og sætter spørgsmålstegn ved vores opfattelse af originalitet.



TINGATINGA:

KITSCH eller KUNST
Cykellak på masonit of lærred


 

RUNDETAARN

3. juli - 22. august 2010

 

Købmagergade 52A

1150 København

 

Åbent dagligt 10.00 - 20.00

 

Åbning Fredag 2. juli 16.30 - 19.00 




PRESSE:

Pressebilleder kan hentes her


Kunstnere

Abbasi - Abdallah - Adeusi - Ajaba

Akilimari - Amonde - Amury - Bushiri

Charinda - Hassani - Iddi - Jaffary

Jonas - Kambili - Kilaka - Lewis

Lilanga - Mbuka - Mitole - Mkumba

Mpata - Mruta - Msagula - Mzuguno

Omary Ally - Peter Martin - Rubuni

Saidi - Saidi Omary - Sayuki - Sey

Tedo - E.S.Tingatinga - Zuberi